FDM

FDM (Fused deposition modeling)


Der findes et større udvalg af forskellige teknologier til at udføre 3D print. Fælles for dem alle sammen er, at emnet produceres direkte fra en 3D fil i .stl format, som genereres fra en 3D CAD part (Computer Aided Design)  eller en 3D scanning, som gør det muligt at skabe en digital kopi af et objekt. 


FDM
FDM teknologien er den mest almindelige teknologi indenfor 3D print. Det er en fantastisk metode til at kreere hurtige og billige prototyper.

FDM har en række fordele: 
·         Billige modeller i forhold til andre typer af print (foreksempel SLS) 
·         Fleksibelt og stærkt


Sådan fungerer FDM
Udskrivningsprocessen for FDM starter med en streng af fast termoplast, også kaldet filament. Dette filament ledes fra en spole, der er fastgjort til 3D printeren, til en opvarmet dyse i 3D printeren, som herefter smelter materialet. I smeltet stadie kan materialet ekstruderes i en forudbestemt bane, der er skabt af softwaren på computeren. Materialet bliver ekstruderet lag for lag, og køles øjeblikkeligt ned og størkner ved kontakt med det underliggende lag. Nedkølingen giver grundlaget for det næste lag af materiale, indtil hele objektet er fremstillet. Printets størrelse afhænger af maskinens størrelse, som varierer fra model til model.


Plasttyper
Som en af 3D-trykteknologierne på markedet tilbyder FDM teknologien også en lang række forskellige plastbaserede materialer i en en stor palette af farver, herunder PLA, ABS, nylon og endnu mere ”eksotiske” materialer, herunder bronce, kulstof eller træ.

PLA (polylactic acid) er det mest populære 3D print materiale, da PLA først og fremmest er nemt at printe med. Dette skyldes at PLA besidder en lavere print temperatur end ABS. Yderligere har PLA den fordel, at materialet ikke giver en ond lugt under printet - det betragtes generelt som en lugtløst filament. Endelig er PLA et bionedbrydeligt termoplast, fremstillet af vedvarende resourcer såsom majsstivelse eller sukkerrør, hvilket gør materialet væsenligt mere miljøvenligt end de fleste andre 3D printfilamenter.


ABS (Acrylonitrile butadiene styrene) er det næstmest populære filament efter PLA, hvilket betyder at ABS er det næstmest anvendte materiale. Med hensyn til dets materielle egenskaber, så er ABS faktisk moderat overlegen i forhold til PLA, på trods af, at materialet er sværere at printe med. Produkter fremstillet i ABS har en høj holdbarhed og en kapacitet til at modstå høje temperaturer. Dette betyder dog også at materialet har en høj print temperatur, samt en tendens til at krumme under nedkøling. ABS materialet findes i mange husholdnings- og forbrugsvarer, herunder cykelhjelme og de verdenskendte LEGO-klodser.


PET (Polyethylene terephthalate) er den mest almindeligt anvendte plastik i verden. Det er bedst kendt fra dets anvenden i vandflasker, men findes også i tøjfibre og fødevarebeholdere. Mens ”rå” PET sjældent anvendes i 3D printverdenen, er dens variant PETG et populært 3D printmateriale. G´et i PETG står for glycol-modified, og resultatet er et klarere materiale, som er lettere at anvende end dets basisform. PETG ses derfor ofte på som en god mellemvej mellem PLA og ABS, da materialet er mere fleksibelt og holdbart end PLA, og samtidigt lettere at printe end ABS. 

Nylon anvendes i mange industrielle applikationer, og står, sammenlignet med de fleste andre filamenter, som en nummer 1 udfordrer, når der vurderes i forhold til styrke, fleksibilitet og holdbarhed. Nylon besidder en unik karakteristik i farver. Det er nemlig muligt både at farve nylon enten før eller efter printprocessen. Den negative side ved nylon ligger dog i at materialet er hygroskopisk, hvilket betyder, at det absorberer fugt, hvis ikke det bliver opbevaret på et køligt og tørt sted for at sikre kvalitetsprint. Nylon bliver i 3D printverdenen ofte brugt til at skabe værktøjer, funktionelle prototyper eller mekaniske dele som hængsler eller gear, skyldet materialets styke og holdbarhed.


PC (Polycarbonate) er et ekstremt slidstærkt og modstandsdygtigt materiale overfor både fysisk påvirkning og varme. Materialet er i stand til at modstå temperaturer på op til 110°C, hvilket også er med til at gøre det til et af de stærkeste 3D printfilamenter. PC er et gennemsigtigt materiale, og bliver derfor bl.a. benyttet i skudsikkert glas og elektroniske skærmbilleder. På trods af dette, kan man dog ikke sammenligne PC med akryl- eller plexiglas, som knuses eller springes under stress. I modsætning til disse to materialer er PC moderat fleksibel, hvilket vil sige at materialet kan bøje, indtil den deformes – dog ikke på niveau med nylon. 


Partikel filament er generelt set et af de ovenstående plasttyper, der indeholder partikler af en eller anden form. Partikelfilament indeholder helt specielle egenskaber som kan give enten et bedre finish eller de egenskaber man ønsker.

Eksempler på partikel filament:
·         Træ
·         Metal
·         Fluorescerende
·         Selvlysende
·         Bionedbrydeligt
·         Elektrisk ledende
·         Magnetisk
·         Farveskiftende afhængig af temperatur


Copyright © All Rights Reserved


Kontakt Info

+45 6188 8013

Nørregyde 6, 6000 Kolding

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

Godkend